Sofa af paller

Denne idé er som sådan ikke min egen, men jeg har set den i et boligmagasin for nogle år tilbage. Hvis du har nogle gamle paller kan du faktisk bygge en sofa.

Sofa af pallerOg den er god nok – jeg har faktisk selv bygget en sofa af paller en gang. Det er super simpelt. Du behøver hverken at bore, skrue eller sy for at lave din egen sofa.

Sådan gør du:

Afhængig af hvor høj du vil have sofaen skal du bruge henholdsvis 4 eller 6 paller. Derudover skal du bruge en gammel boksmadras.

Prøv at hør din arbejdsplads eller i din vennekreds om ikke der er nogen der ligger inde med nogle paller. Smid en eventuelt en efterspørgsel ud på Facebook (husk at gør den offentlig og ikke kun synlig for dine venner).

Er det helt umuligt at skaffe pallerne, så kan du købe dem på en pallefabrik eller i det lokale byggemarked.

Pallerne stabler du så – to ved siden af hinanden. Øverst lægger du boksmadrassen. Køb også et pænt lagen som du kan bruge til sofabetræk.

Hvis du har nogle store puder kan du bruge dem som ryglæn – men det er som sådan ikke nødvendige.

Vær obs på

Dog skal du være opmærksom på at gamle paller der har stået uden for godt kan være fugtige. Sørg først og fremmest for at de er godt vasket af og dernæst at de er helt tørre.

Hvis du ser spor af mug, skimmel eller anden misfarvning, så sørg for du behandler pallen med beskyttende eller svampedræbende middel. Ellers risikerer du at det går ned i gulvet. Specielt trægulve samt gulvtæpper vil kunne tage skade af dette.

Et ekstra shine op

Hvis ikke du er til det rå træ fra pallerne, så kan du sagtens male dem. Det kunne f.eks. være sort, lille eller måske en skrigende turkisgrøn.

Sørg for at bruge en god udendørs træmaling som hæfter godt på trykimprægneret træ.